Hastighed? Nå ja…

Stadig lidt i en højere chakra og leviterende godt og vel 27 centimeter over gulvet (10,6 inches her i USA) nedfælder jeg her et par hurtige betragtninger fra virkelighedens verden (som jo er klog). Det handler om ikke veludført arbejde! Jeg antager, at karma vil ramme de skyldige, og hvis karma skulle svigte, tror jeg, at kunden rammer 😉 Det handler om at overse det vigtige!

Rapport – sådan da

En ny kunde sendte mig en “SEO rapport“, som et andet firma havde udarbejdet for dem for mindre end 2 måneder siden. Den var dælme stor! Som i RIGTIG stor. Målt i antal sider altså.

Efter at have læst et par sider, gik det op for mig, at jeg kunne nøjes med at skimme den, for vel 70% af indholdet var unødigt fyld. Men flot så det jo ud – eller noget.

Jeg lagde rapporten til side for at køre min egen analyse, som kunden jo havde bestilt hos mig. Og så skrev jeg min rapport, som fyldte knapt en fjerdedel af, hvad den anden rapport fyldte.

Til gengæld havde min rapport 6 yderst alvorlige fejl/mangler beskrevet inkl. løsningen af dem, som helt manglede i den store og hårdt-forkromede rapport med glitter.

Var hastighed slet ikke målt?

En af de mere graverende fejl var, at reelt alle vigtige sider på sitet scorede mellem 8 og 21 hos Googles eget tool til måling af hastighed: https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/

Der var også andre og ganske betydelige fejl med for eksempel Canonical URL Tags, som slet ikke var nævnt i rapporten fra det andet firma.

Nogle af fejlene kunne jeg hjælpe dem med at rette, men da jeg er en absolut fan af at benytte de bedste i branchen til specialopgaver, sendte jeg kunden en tur til Kim Tetzlaff, så han kunne lave sine tryllekunster med hastigheden. Det er han nemlig god til! Se her: https://kim-tetzlaff.dk/hastighedsoptimering/

Den guruiske morale?

Der er sgu 2 af dem, du!

  1. Aldrig nogensinde kontrollere, at tingene er i orden. Det er kun for amatører! Led efter fejlen i stedet – det er et helt andet mindset.
  2. Erkendelsen af egen uviden hed er indgangen til visdommens tempel.

Og det var moralerne i den historie. Nå ja – måske lige udover, at det altså ikke er i orden at tage en formue for en rapport, der end ikke afdækker de mest basale problemer!

Nu er min levitering næsten til ende – der er kun 5 centimeter til gulvet, og det er også fredag, så:

Guruen out!

2 kommentarer til “Hastighed? Nå ja…”

  1. Meget kan man sige om dig, Rosenstand. Det meste af det er pænt, og humor har du altså 🙂

    1. Thomas Rosenstand

      Hej Anders
      Åh ja. Der siges skam også meget om mig, men karma er nu ikke så’n at komme udenom. Gav det svar mening? Nej? Tjek din chakra, mand!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Reinkarner i stil: DEL for helvede!

Scroll til toppen